Nordvestjysk FjordKulturs både
L59 Ingeborg Munch

 

Ingeborg Munch's Tovholder:
Mark Benton
tlf: 42 74 11 93
mail: markbenton@cederdorff.dk

Bådtype: Limfjordsbåd

Længde: 7,15 m - 23 fod

Bredde: 2,20 m

Dybgang: 0,70 m

Sejlareal: 14,8+8,4 m2

Tegnet af: Ole Olsen

Årgang: 1987

Bygget hos: Amts Ungdomscenteret i Holstebro

Ejer: Nordvestjysk Fjordkultur

Ingeborg Munch i kapssejlads Venø Rundt

Bent Gandrup og trimningsforsøg..

VM i Hjarbæk

Tirsdagaften sejlads: ved roret Henning Venø. 
Kurt Steffensen og Tommy Venø.

Forårsaften på fjorden.
Besætning: Venø Junior og Senior, Kurt og Frants

Limfjordsbåden Ingeborg Munchs historie.
Skibsbygger Ole Olsen fra Struer blev i 1985 opfordret til at tegne en sjægt til Amtsungdomscentret i Holstebro.
Båden skulle ligne deres båd Julie Petersen.
Man ønskede at få bygget to joller til deres sejlads med de unge mennesker, der var tilknyttet centret. Derfor var der nogle krav til bådene, som skulle opfyldes:

  1. Bådene skulle som nævnt være til unge mennesker.
  2. De skulle være så søstærke, at der ville være mulighed for at krydse Kattegat og sejle til Sverige i dem.
  3. De skulle være de hurtigste træjoller på fjorden.

Ole tegnede nu limfjordsbåden efter eget hoved, sådan som han forestillede sig, fiskerne på fjorden ville have gjort. Data: Længde: 7,20 m, bredde: 2,10 m og dybgang: 0,70 m. Båden er sprydstagsrigget med storsejl og fok på tilsammet 24m2, topsejl på 8 m2. Da tegningerne var færdige, blev de overdraget til Amtsungdomscentrets Bådebyggeri, som skulle stå for selve byggeriet af jollerne. Styringen af dette arbejde lå i hænderne på Tut Jessen og Bent Gandrup.
På centret havde man i forvejen bygget sjægtene Julie Petersen, Susanne og Hjorten. Nu ville der komme 2 både mere til.

I slutningen af 1986 stod den første båd færdig. Den skulle nu navngives. På centret havde man et nært samarbejde med Centret for Folkemusik i Hoager. Derfor valgte man at opkalde båden efter to af sangerinderne fra Hoager - nemlig Ingeborg Munch og Marie Mide.


Ingeborg Munch blev født i Fræer ved Skørping Himmerland af en ugift mor: ”Så jeg var, hvad der dengang kaldtes en hueunge" (horeunge), sådan begynder Ingeborg Munch sine "Erindringer". Medarbejderne ved Dansk Folkemindesamling mødte Ingeborg Munch i 1959. Hendes ubændige personlighed og intense syngemåde gjorde et voldsomt indtryk på medarbejderne, og mødet blev indledningen til et samarbejde, som varede uden afbrydelse til hendes død. I 1970 lykkedes det at gøre kulturminister K. Helveg Petersen interesseret i Ingeborg Munch og hun blev, sammen med spillemanden Evald Thomsen, ansat som lønnet konsulent ved Folkemusikhuset i Hogager. Folkemusikhuset blev oprettet 1971 som "ramme om et arbejdsfællesskab imellem folkemusikere og folkemusikforskere".

Husmandskonen Ingeborg Munch er uden nogen tvivl den folkesanger, som har fået størst betydning for vor opfattelse af dansk musikalsk folkekultur. Hun sang ballader fra middelalderen og nyere markeds- eller skillingsviser, klagesange og danseviser eller dansetral. De fleste havde hun arvet fra sin mors familie, andre havde hun lært af folk hun tjente sammen med, enkelte lavede hun selv. Hendes repertoire var stort og broget, men dog ikke påfaldende stort i sammenligning med mange andre folkesangeres repertoire, nulevende og fortidige. Hendes "hemmelighed" var måden hun brugte tekster og melodier på. Ingeborg Munch evnede at synge og fortælle de samme viser og historier igen og igen, men altid på en overrumplende ny måde så tilhørerne oplevede dem som direkte udtryk for hendes egen og hendes folks øjeblikkelige virkelighed. Hendes syngemåde og fortællestil fremkaldte samtidig en næsten mystisk fornemmelse af en viden og styrke, der kun kan forklares som virkningen af en inderlig og nedarvet forbindelse med den musikalske folkekulturs urgamle traditioner og erfaringer.

Marie Mide var fra Vorup ved Randers. Hun havde også tæt tilknytning til Folkemusikcentret i Hoager. Som nævnt er den anden båd opkaldt efter hende. Båden L60 Marie Mide ejes i dag af Ole "Lylle" Juul Hansen fra Vindum ved Bjerringbro.


Båden L59 Ingeborg Munch blev døbt og søsat i 1987.
Nu var det spændende om de 3 ovennævnte krav var opfyldt. Og jo, det var de. Da man tilmeldte den til VerdensMesterskabet i sjægtesejlads i Hjarbæk, var der godt nok en større diskussion om båden. Man mente, at Ingeborg Munch ikke var en rigtig sjægt. Derfor blev den og søsterskibet Marie Mide sat i en klasse for sig.

Det viste sig ved diverse kapsejladser, at Marie Mide og Ingeborg Munch kunne leve op til kravet om at være den hurtigste jolle på fjorden. L60 Marie Mide er til dato den hurtigste båd i kapsejladsen Venø Rundt. Den har rekorden på 1 time og 55 minutter. Ingeborg Munch var i starten noget langsommere, da den havde indbygget en indenbords motor. Motoren gjorde sin gavn, da Ingeborg Munch med Amtsungdomscentret var på sejlads til Sverige. Senere valgte man at pille motoren ud, da den tog for meget af farten i båden. Herved blev Ingeborg Munch lige så hurtig som Marie Mide. Ingeborg Munch har senere vundet kapsejladsen Venø Rundt adskillige gange. Heraf tre år i træk, 2013, 2014 og 2015, hvor vindforholdene på 8-10m/s var meget gunstige for så stor og stabil en båd som Ingeborg Munch. /a/b

Ingeborg og smeden Henry..

Vinterarbejde på båden; Henning Venø og Bent Andersen