Nordvestjysk FjordKulturs både
L24 Mjølner

Mjølner`s tovholder:

Gorm Larsen
tlf: 61 26 43 27


 

2015, Sven Bendix

Kaj Christensen arbejder på Mjølner

 

Arbejdets omfang vurderes

 

U 79

2016, på Struer Bugt

Muggerten Mjølner, U79 og sjægten L24, Mjølner.
af Jan Paarlberg
Hammeren Mjølner er smedet af to dværge, Sindre og Brokk
 – Sindre smedede, mens Brokk holdt blæsebælgen i gang.

Thor var nødt til at få smedet en kraftig handske, Jarngreiper, for at kunne gribe hammeren Mjølner. Selvom hammeren er et mægtigt våben, fylder den ikke alverden. Den kan skifte størrelse og gemmes i den mindste lomme, hvis det skulle blive nødvendigt. 

Når Thor svinger Mjølner, giver det et ordentligt brag, og lyn og gnister står omkring ham – ifølge den nordiske mytologi er det altså fra Mjølner, at tordenen kommer.

Mjølner blev fremstillet i forbindelse med Lokes væddemål med dværgene.

Thor har en enkelt gang mistet Mjølner, da den blev stjålet af jætten Trym. Thor var nødt til at klæde sig ud som Freja og drage af sted som kvinde for at få den narret fra ham igen. Historien kaldes for ”Thors brudefærd”.

ooo-O-ooo 

I vintersæsonen 2000-2001 arbejdede tre venner, Kai Kristensen, Poul H. Jensen og Ejvind Rasmussen i NFK’s bådhal på Havnevej 6 på et vrag af en sjægt, som Kai havde fået slæbt over fra en lade i Jebjerg, Salling.

Men først historien, fortalt af Jens Hellerup i sit brev
til Nordvestjysk FjordKultur, om den sjægt
som i Hjarbæk egnen er blevet kendt under navnet ”U79”.

Til ejerne af ”U79”, ”Fjordkultur”, Struer.
                                                         Viborg, den 1. marts 2004
Kære venner!
Hvor og hvornår sjægten oprindelig er bygget står hen i det uvisse, men ca. 1950 bliver den handlet på havnen i Skive. Hvem sælgeren er, har jeg ikke kunnet finde frem til, men køber er en viborgenser ved navn ”Bom” Ingemar ( Bom er selvfølgelig ikke hans rigtige fornavn, men alle kendte ham åbenbart under det navn ) – Prisen for sjægten var EN GAMMEL KNALLERT – uden yderlige mellemregninger. Ved handlen fulgte hverken mast eller sejl, så prisen (en gammel knallert!) kan vel give en lille fingerpeg om sjægtens tilstand og alder?

Sjægten transporteredes til en gård i udkanten af Skelhøje, hvor den blev klodset op i et hjørne af gårdspladsen. Her fristede den en kummerlig tilværelse i et par år, indtil den blev opdaget af Svend Herz Jensen. Svend var sadelmager og desuden meget ivrig lystfisker på Hald Sø (Svend havde for øvrigt også en fortid som vaskeægte naver, men det er jo denne historie uvedkommende). Svend faldt specielt for sjægtens smukke linjer. Han kunne godt se, den trængte til en kærlig hånd. Svends måde at restaurere på var lidt utraditionel, idet det i vid udstrækning skete ved hjælp af sækkelærred. Når en planke var ved at rådne op, limede Svend en strimmel sækkelærred på planken, hvorpå han plastrede det hele til med flere lag maling.

Fremgangsmåden er måske slet ikke så utraditionel endda, man kan jo godt sammenligne med den glasfiberbehandling, som rigtig mange af de gamle sjægte har været udsat for. Fakta er i hvert fald, at Svends sjægt klarede sig fint i Hald Sø i over 20 år. I den periode sejledes sjægten dels med årer og dels med sejl. Svend havde valgt at placere en mast ca. 30cm længere fremme i båden – ved hjælp at en ekstra tofte og et nyt mastespor. Af nemheds hensyn og fordi Svend stort set altid sejlede / fiskede alene, nøjedes han med et enkelt gaffelrigget sejl. – Så vid jeg husker gav Svend 150kr for sjægten – i midten af 1950’erne.

I 1978 købtes båden af undertegnede. Jeg havde længe gået og holdt øje med den, som den lå der og pyntede i sin fortøjning ved sydenden af Hald Sø. Henrik Hvass og Leif Andersen var mig behjælpelige med at vurdere ægtheden og bevaringstilstanden. Det skal dog retfær-dighedsvis siges, at de to ”eksperter” lod sig narre af den megen maling, idet sækkelærreds-reparationerne først blev kendt, da jeg gik i gang med en grundig gang malingsafbrænding. Jeg blev unægtelig noget chokeret, med de to herrer overbeviste mig om, at der her under alle omstændigheder var en yderst velbevaret sjægt, jeg havde erhvervet.

Efter halvandet års restaurering, bl.a. i ”Leifs Lade” på Strandvejen i Hjarbæk, var sjægten klar til at blive sat i søen. Jeg havde i mellemtiden forsynet den med en falsk dam, da jeg syntes, at det hører nu trods alt en sjægt til. Jeg turde dog ikke bore huller så der kom vand i dammen, og det var måske godt det samme. Jeg husker i hvert fald, at jeg de næste 2-3 år kæmpede en indædt kamp for at holde skuden flydende. – Det var vist egentlig derfor, den fik navnet ”U79”.

I 1982 blev sjægten transporteret til Løgstør, hvor den gamle bådebygger Holger gav den en gennemgribende restaurering. Begge stævne blev skiftet, det samme blev de fleste af  bordene og en del spanter. Dog bevaredes kølen. På eget initiativ løftede Holger forstavnen ca 15cm, og jeg måtte give ham ret i at dette ekstra lille svaj i linierne gav sjægten den sidste lille ”ansigtsløftning”, som gjorde den til Hjarbæks ubetinget smukkeste lille sjægt. – Ved samme lejlighed fik jeg også lavet helt nye sejl i Frederikshavn.

Fortsættelsen følger..Jens Hellerup.

Kære venner!
Som lovet fremsender jeg hermed anden del af historien, som den er mig bekendt omkring den sjægt, der i Hjarbæk kendtes under navnet ”U79”:

Man skulle jo så tro, at der nu for alvor skulle sejles med denne vidunderlige sjægt, men nej.. Hvorfor dog ikke?

Jeg må erkende, at jeg egentlig aldrig blev bidt af selve sejladsen. Det var (og er!) det sociale omkring Sjægtelauget, der fangede i mit sind. Et forsøg med at inddrage 3 kammerater i projektet endte jo desværre i splid og spektakel.

Sjægten var nu på vippet til at blive stedt til hvile på Jan Olesens gårdplads ved Jebjerg i Salling, men stor var nu alligevel min glæde, da jeg – for nogle uger siden (i feb 2004)- kunne konstatere, at ”U79” var genopstået som en anden Fugl Fønix, fordi nogle ihærdige ildsjæle i Struer havde kastet deres kærlighed på hende.

Selvom hun har kostet mig rigtig mange penge, og nær havde betydet afslutningen på 3 gode venskaber, så strømmede der alligevel noget varmt igennem mig, da jeg så det smukke resultat af Jeres anstrengelser ved gensynet med hende hin mindeværdige dag til ”Fjordkultur-dagen” den 7. februar i år (2004).

Nu håber jeg, hun vil komme til ære og værdighed på Limfjorden, og at I er nogle mennesker, der vil få glæde og gode oplevelser sammen med hende. –Natur, kultur, socialt samvær, noget ”ægte”- kort sagt: Noget på opleveren… Det ønsker jeg for Jer.

For resten: Jeg troede jeg havde et foto af ”U79” for fulde sejl (!) på Hald Sø omkring 1960. Det SKAL være der, et eller andet sted. Jeg leder videre, og når/hvis jeg finder det, skal I nok få det.

Og endnu et for resten: Hvis I vil vide lidt mere om mig og min sjægteinteresse (eller mangel på samme!), så blev jeg i sin tid lokket til at skrive en lille historie des angående i Hjarbæk Sjægtelaugs 25 års jubileumsskrift. ”Sådan begyndte det” hedder artikelen.

Og så kan der vist ikke koges mere suppe på den historie...

I ønskes hermed rigtig god vind fremover. Det kan nu godt være, vi ses igen engang i Struer, for jeg blev vildt facineret og imponeret over jeres Fjordkulturarrangement, Fjordens Dag, for en måneds tid siden.

Jens Hellerup
                                                  ------ooo-O-ooo------

Tilbage til Struer. Tilbage til januar 2001

Holstebro Dagbladet af 2. januar 2001.

Kai Kristensen står inde midt på gulvet og knokler med at få renoveret en gammel sjægt, som egentlig havde fået dødsstødet.

Ovre ved Hjarbæk Fjord, i løbet af 1970’erne, havde 4 kammerater bøvlet med at holde sjægten flydende, men til sidst gik der kludder i samarbejdet.

Der var for meget der skulle gøres, og efter endeløse diskussioner om både det ene og det andet blev en af de fire ejere til sidst så rasende, at han forlod både bajer og kammeraterne og cyklede hjem for at hente en muggert.

Et kort øjeblik senere vendte han tilbage. Bankede med muggerten et ordentligt hul i stævnen og smed 5000kr på bordet med besked om, at nu ville han ikke høre et eneste ord mere om den skide sjægt– og dermed sluttede det samarbejde..

Sjægten var blevet placeret i lade på Jan Olesens gårdplads ved Jebjerg i Salling.
Kai Kristensen fra Nordvestjysk FjordKultur fandt her sin sjægt og da Kai fik fingrene i den, skete der noget.

Med hjælp af Ejvind Rasmussen og Poul H. Jensen er han i fuld gang med at udskifte samtlige bord, det vil sige samtlige planker der danner skroget. Spanterne var enten rådnet op eller flækkede.

"Når man er nogen stykker om det, så går det faktisk ret så hurtig fremad", fortæller de. "Vi har fået sat tre borde på og begynder nu at kunne stå op, når vi arbejder på den", konstaterer Kai Kristensen, med en bemærkning om at han da bestemt forventer at være klar til at sætte den i vandet til sommer (2001).

På dette tidspunkt er der gået et år, siden Nordvestjysk FjordKultur fik råderet over Pakhuset, Havnevej 6. Det var i januar 2000.

Der er sket en hel del i det forløbne år 2000. Og sammen med hvad der foregik i årene siden er jo en hel anden historie. . . .

Da Mjølner, som båden fra nu kaldtes (efter Jens Hellerups muggert), blev færdig til søsætning i maj 2001, var der 13 pind tilbage af den gamle båd. Resten var blevet udskiftet. Trods alt har den herved fået sjælen med i sit nye liv.
Ny mast, nyt bomuldssprydsejl, -fok og topsejl, sprydstage, topsejlstage, ror og rorpind og meget mere blev også lavet til sjægten.
Ja, den var i det hele taget i en sørgelig forfatning inden Kai og hans makkere tog sig af den.

Senere blev der lagt 73 kg ballast i båden. Nok til at holde den lille livlige sjægt ”på ret køl”.

Nu ligger L24 Mjølner, ex-U79. efter mere end 25 år atter i Hjarbæk Havn. Deltog i VM 40års jubileums kapsejlads, vendte tilbage til Struer Bugt, sejlede i Løgstør Brejning og deltager nu i oktobersejladsen på Hjarbæk Fjord...
                                                                            Jan Paarlberg
PS: Hvorfor var det nu, at sjægten har denne Mærskblå farve?

 

Bådtype: Sjægt

Længde: 5,0 m - 15 fod

Bredde: 1,65 m - 5 fod

Dybgang: 0,45 m

Sejlareal: 6,1+2,9+2,8 m2

Årgang: 1918 ?

Bygget i: NV Salling ?

Ejer: Nordvestjysk Fjordkultur

Mjølner og Claus Zahles jolle i Træskibs Havnen

 

Et udpluk af NFK´s både i Træskibs Havnen

 

Brandon og Jan, august 2015