Vedligeholdelse 2023 - 2024:

• Forstævnen skal ses efter for råd
• Bordplanker, især agter, har mindre revner, udbedres
• Nyt større ror, rorhovedet kan genanvendes
• Gennemløb i bundstokkene gøres større
• Lænsepumpe installeres, vi har pumpen
• Nye sejl - båden er meget luvgerrig
• Normal forårsklargøring​

Tovholder:

Eric Mouritzen

Mobil: 2972 2125

Båden's data:

Bådtype:  Sjægt

Længde:  4,62 m ~ 15 fod

Bredde:    1,65 m

Dybgang: 0,45 m

Sejlareal:  6,1 m² + 2,9 m² + 2,8 m²

Sejlnr.:      L 24

Årgang:    1918 ?

Bygget hos: Nordvest Salling

Ejer:              Nordvestjysk Fjordkultur

Om Thors hammer, U79 og sjægten L 24, Mjølner.

Ifølge den nordiske mytologi er Thor's hammer Mjølner smedet af to dværge, Sindre og Brokk. Sindre smedede, mens Brokk holdt blæsebælgen i gang.

Thor var nødt til at få smedet en kraftig handske, Jarngreipner, for at kunne gribe hammeren Mjølner. Selvom hammeren er et mægtigt våben, fylder den ikke alverden. Den kan skifte størrelse og gemmes i den mindste lomme, hvis det skulle blive nødvendigt. 

Når Thor svinger Mjølner, giver det et ordentligt brag, og lyn og gnister står omkring ham – ifølge den nordiske mytologi er det altså fra Mjølner, at tordenen kommer.

Mjølner blev fremstillet i forbindelse med Lokes væddemål med dværgene.

Thor har en enkelt gang mistet Mjølner, da den blev stjålet af jætten Trym. Trym ville kun bytte Mjølner med den skønne gudinde Freja. Thor var nødt til at klæde sig ud som Freja og drage af sted som kvinde for at få Mjølner narret fra ham igen. Historien kaldes for ”Thors brudefærd”.

:/Jan Paarlberg

Kai Kristensen fandt denne gamle sjægte i en lade på Jan Olesens gårdsplads ved Jebjerg i Salling og fik den transporteret til Nordvestjysk Fjordkultur. Sammen med Ejvind Rasmussen og Poul H. Jensen gik de i gang med at renovere den gamle sjægt som næsten var et vrag og så skete der noget da de fik fingrene i den.

Arbejdets omfang vurderes

Men først historien, fortalt af Jens Hellerup i sit brev til Nordvestjysk Fjordkultur, om den sjægt som i Hjarbæk egnen er blevet kendt under navnet ”U79”.

Til ejerne af ”U79”, ”Fjordkultur”, Struer.
                                                 Viborg, den 1. marts 2004
Kære venner!
Hvor og hvornår sjægten oprindelig er bygget står hen i det uvisse, men ca. 1950 bliver den handlet på havnen i Skive. Hvem sælgeren er, har jeg ikke kunnet finde frem til, men køber er en viborgenser ved navn ”Bom” Ingemar ( Bom er selvfølgelig ikke hans rigtige fornavn, men alle kendte ham åbenbart under det navn ) – Prisen for sjægten var EN GAMMEL KNALLERT – uden yderlige mellemregninger. Ved handlen fulgte hverken mast eller sejl, så prisen (en gammel knallert!) kan vel give en lille fingerpeg om sjægtens tilstand og alder?

Sjægten transporteredes til en gård i udkanten af Skelhøje, hvor den blev klodset op i et hjørne af gårdspladsen. Her fristede den en kummerlig tilværelse i et par år, indtil den blev opdaget af Svend Herz Jensen. Svend var sadelmager og desuden meget ivrig lystfisker på Hald Sø (Svend havde for øvrigt også en fortid som vaskeægte naver, men det er jo denne historie uvedkommende). Svend faldt specielt for sjægtens smukke linjer. Han kunne godt se, den trængte til en kærlig hånd. Svends måde at restaurere på var lidt utraditionel, idet det i vid udstrækning skete ved hjælp af sækkelærred. Når en planke var ved at rådne op, limede Svend en strimmel sækkelærred på planken, hvorpå han plastrede det hele til med flere lag maling.

Fremgangsmåden er måske slet ikke så utraditionel endda, man kan jo godt sammenligne med den glasfiberbehandling, som rigtig mange af de gamle sjægte har været udsat for. Fakta er i hvert fald, at Svends sjægt klarede sig fint i Hald Sø i over 20 år. I den periode sejledes sjægten dels med årer og dels med sejl. Svend havde valgt at placere en mast ca. 30cm længere fremme i båden – ved hjælp at en ekstra tofte og et nyt mastespor. Af nemheds hensyn og fordi Svend stort set altid sejlede / fiskede alene, nøjedes han med et enkelt gaffelrigget sejl. – Så vid jeg husker gav Svend 150kr for sjægten – i midten af 1950’erne.

I 1978 købtes båden af undertegnede. Jeg havde længe gået og holdt øje med den, som den lå der og pyntede i sin fortøjning ved sydenden af Hald Sø. Henrik Hvass og Leif Andersen var mig behjælpelige med at vurdere ægtheden og bevaringstilstanden. Det skal dog retfær-dighedsvis siges, at de to ”eksperter” lod sig narre af den megen maling, idet sækkelærreds-reparationerne først blev kendt, da jeg gik i gang med en grundig gang malingsafbrænding. Jeg blev unægtelig noget chokeret, med de to herrer overbeviste mig om, at der her under alle omstændigheder var en yderst velbevaret sjægt, jeg havde erhvervet.

Efter halvandet års restaurering, bl.a. i ”Leifs Lade” på Strandvejen i Hjarbæk, var sjægten klar til at blive sat i søen. Jeg havde i mellemtiden forsynet den med en falsk dam, da jeg syntes, at det hører nu trods alt en sjægt til. Jeg turde dog ikke bore huller så der kom vand i dammen, og det var måske godt det samme. Jeg husker i hvert fald, at jeg de næste 2-3 år kæmpede en indædt kamp for at holde skuden flydende. – Det var vist egentlig derfor, den fik navnet ”U79”.

Ubåden U79

I 1982 blev sjægten transporteret til Løgstør, hvor den gamle bådebygger Holger gav den en gennemgribende restaurering. Begge stævne blev skiftet, det samme blev de fleste af  bordene og en del spanter. Dog bevaredes kølen. På eget initiativ løftede Holger forstavnen ca 15cm, og jeg måtte give ham ret i at dette ekstra lille svaj i linierne gav sjægten den sidste lille ”ansigtsløftning”, som gjorde den til Hjarbæks ubetinget smukkeste lille sjægt. – Ved samme lejlighed fik jeg også lavet helt nye sejl i Frederikshavn.