Underafsnit Afviklede arrangementer 2020

Tilbage til Kalender

Fjordens Dag

1. februar 2020

Vi skriver første februar - dagen før kyndelmisse, midvinter. Men hvor bliver vinteren af? Indtil nu har det mest af alt mindet om efterår. Regn og rusk, hverken frost eller sne, og solen har vi kun set meget lidt til. Men lige i dag viser solen sig glimtvis mellem de jagende skyer, det er lige til at blive i godt humør af! Idet jeg står ud af bilen fanger øret nogle regelmæssige dunk. Undervejs gennem bådehallen forstærkes lyden, og der uden for porten står vores encylindrede Skagen motor og sender hyggelige røgringe ovenud. Sikke en velkomst!

Der er over en halv time til mødets begyndelse, men vore gæster er så småt ved at indfinde sig. På den gode stemning fornemmer man, at det er gamle venner, der mødes.

 

Efterhånden samles vi om bordene i frokoststuen, og klokken 10:00 slår Asger på klokken og byder velkommen. Den hyggelige snak fortsætter over kaffen, rundstykkerne og en lille skarp.

Første programpunkt er foredrag/oplæg om bevarelsen af den maritime kulturarv ved Anders Bloksgaard fra Limfjordsmuseet.

Anders gør rede for sine synspunkter ud fra nogle overskrifter:

  • Bevaring, men også sejlads og sømandskab.
  • Sejlende fællesskaber med kulturarven som fundament.
  • Maritime Stævner, hvor man mødes på vandet og sejler kapsejlads ”til døden”.
  • Maritime Bevaringsfællesskaber - store steder med mange mindre ”øer” imellem.
  • Immateriel kulturarv - alt det der er i hovederne på håndværkerne, kunnen og viden.

Der er opnået stærke resultater i bevarelsen af den maritime kulturarv. Men fremtiden byder på udfordringer, siger Anders med et blik ud over forsamlingens grånende hoveder.

Anders fortsætter sit indlæg med eksempler på maritime miljøer. Det drejer sig bl.a. om havneanlæg, pakhuse, små ophalerspil, færgelejer, færgekroer, beddinger, redskabsskure og offentlige administrations-bygninger. Mange er forsvundet, andre er truede, men en del er det lykkedes at bevare. Ofte med et nyt indhold. Og her pointerer Anders at ”Det er vigtigt at anerkende, at behov og formål ændrer sig med tiden”.

Anders nævner en del eksempler på bevaring med ændret anvendelse. Lodshuset i Løgstør rummer i dag havnefogedkontor og lokale for redningsvæsnet. Et træhus, som tidligere var fiskehandel, huser nu et galleri og i Æ Fywerhus på Jegindø er indrettet maritimt museum. Lykkes det ikke at bevare, er det vigtigt i tide at dokumentere det, som forsvinder.

Man vil ofte opleve, at der både kan være kommunal- og privatøkonomiske interesser at kæmpe imod i bevaringssager. Her pointerer Anders, at kontor- og boligbyggeri på havnene er den rene ”miljøgift”.

I bevaringssager er det vigtigt at alliere sig med andre, som kan have interesse i, at en bygning ikke forsvinder eller at et havneareal ikke inddrages til et formål, som er fremmed for det maritime miljø.

Under overskriften ”Samarbejdspartnere - hvem kan hjælpe med at bevare” opstillede Anders en liste i prioriteret rækkefølge:

  • Embedsmænd
  • Politikere
  • Museer
  • Andre Organisationer
  • Folkeligt engagement.

Man skal slå på fakta og dokumentation - ikke ”kun” på følelser. Man skal respektere myndighedernes kommandoveje.

Man skal tænke i funktioner:

  1. Bevare funktioner
  2. Lignende funktioner
  3. Andre funktioner.

Og så skal man være klar over, at Ting Tager Tid.

Asger takker Anders for et sagligt og kompetent foredrag, og forsamlingen kvitterer med applaus.

Ole Olsen fortæller Løgstørfolkene, at han har noget, han gerne vil give dem. Ole forsvinder ud bagved og vender tilbage med en gammel bådshage, som han overrækker Jacob fra Løgstør. Jacob står i spidsen for restaureringen af penalhuset Nora. ”Værsgo Jacob, her har du Noras originale bådshage.”

Herefter trækker vi ud i bådehallen for at strække ben, kigge og snakke - og naturligvis startes Skagen motoren op igen efter at glødehovedet er varmet godt og grundigt. Motorens taktfaste dunken kan så akkompagnere min undren over, at så mange kilo motor kun yder 8 hestekræfter. Men de er til gengæld hjemme alle sammen og virkeligt seje!

Snart kalder en forjættende klokkeringning os ind til Pigernes (Struer Smørrebrød) velsmagende og nærende gule ærter med medister, kogt flæsk, rugbrød og rødbeder. Lækkert!

Efter middagen træder Kim Schmidt fra Undervandsgruppen sammen med sønnen Anders frem på scenen.

Kim leverer et interessant og muntert foredrag om nogle af de talrige vragfund han har været med til i de danske farvande. Kim fortæller levende om de mange vragfund og krydrer beretningerne med billeder og små videosekvenser. Vi hører om 1. linjeskibene Defence og St. George. 2. om den tyske ubåd U20, der med sin sænkning af passagerskibet Lusitania drog USA ind i første verdenskrig og 3. om eftersøgningen af Chr. IV’s krigskasse fra svenskekrigene, som siges at ligge på bunden af Stilling Sø.

Blandt de mere kuriøse vrag hører vi om ”Dukkeskibet” ud for høfde Q på den jyske vestkyst. Skibet indeholdt en stor mængde porcelænsdukkehoveder, en større mængde blybarer og 4 millioner skrivegrifler! Blybarerne sælges for 3,50 kr. pr. kilo og dukkehovederne køber Lego for 40.000 kr. Skrivegriflerne kunne have været solgt for 10 kr. pr. styk, men de blev ikke bjærget. Skibet brasede sammen efter, at blyet var hentet op!

Kim fortæller humoristisk om Gert Normanns første dykkerskib - Lodsen, hvis eneste bekvemmelighed var den dejlige varme motoren gav i maskinrummet. Man var for øvrigt nær forlist med Lodsen - Gert lod ikke andre betjene motoren! En dag, hvor Gert selv dykkede fra skibet og således ikke var der til at starte motoren, sprang ankertrossen. Lodsen drev ind mod høfde 42. Redningsbåden i Thyborøn blev kaldt til assistance. Men heldigvis lykkedes det besætningen at få startet motoren i allersidste øjeblik, og skibet blev reddet. Lodsen blev senere overdraget NFK mod betaling af 1 krone!

Som rosinen i pølseenden beretter Kim levende om fundet af vraget af det danske orlogsskib Printz Friderich. Skibet strandede på Kobbergrunden sydøst for Læsø i september 1780. Printz Friderich var et meget smukt skib udsmykket med fantastiske billedskærerarbejder. Det var bestykket med 72 kanoner og blev ført af en 667 mand stor besætning. Mellem 8 og 10 af besætningen mistede livet ved forliset.

Under eftersøgningen undersøgte man over 200 såkaldte anormaliteter uden, at man fandt spor af det forliste skib. Men så i august 2018 gav vedholdenheden endelig resultat. Efter 10 års søgen blev vraget af Printz Friderich fundet og skibets identitet fastslået ud fra nogle genstande, som man bjærgede.

Nyheden om Printz Friderich gik verdenspressen rundt, og Kim Schmidt regner fundet som sit hidtil største resultat i sin 40-årige dykkertid.

Efter Kims spændende foredrag er tiden så fremskreden, at man vælger at korte punktet ”Vandet Rundt” ned til en hurtig runde.

Træskibssammenslutningen: Efter flere års arbejde er en fællesnordisk ansøgning sendt til UNESCO. Der ansøges om at få den nordiske klinkbygningstradition sat på UNESCOS verdensarvsliste. Ansøgningen gælder både det materielle og det immaterielle i klinkbygningen. Pinsestævnet 2020 er i Aalborg. Man opfordres til at komme med sine smukke joller. På nettet og i TS-bladet bringes en aktivitetskalender. Man opfordres til at indmelde sine aktiviteter til kalenderen. Man vil også gerne have gode historier til bladet.

Hanherred Havbåde: Er langt med bygningen af en kystfiskekutter til fiskeri fra stranden. Men salgsbetingelserne er mindre gode pga. nedgang i fiskeriet.

Løgstør: Penalhuset Nora, oprindelig fra Venø, er under restaurering. Motoren er færdig, og nu er man i gang med træværket. Under restaurering er også Aalborgjollen Gråbjørn og Sjægten Aase. Man arbejder på at få et frivillighedsmiljø omkring smakker og sjægte op at stå. Man vil forsøge at genoplive traditionen med smakkestævnerne.

Nykøbing: Et bådelaug er under opstart.

Hjarbæk: Man arbejder på en kampagne for at få skaffet besætninger til ledige sjægte. Det 44. VM finder sted i weekenden 14.-15. august. Sommerturen sammen med Ringkøbing Smakkelaug i uge 28. går til Genner Bugt. Turen er åben for tilmelding. Lørdag efter VM er der smakkestævne i Norge.

Fur: Havbåden Frigg har gennemgået en komplet restaurering. Noatun af Thisted har de sidste 4 år gennemgået en gennemgribende restaurering. Fur har fået sejlmagerværksted - Maria fra Sejlloftet i Struer. Niels Harborg får nu tid til tiltrængte reparationer af sin egen båd, Lappedykkeren.

Oddesund Nord: Har modtaget 1,2 millioner fra Realdania til restaurering af Kørestalden/Tjærestedet.

Nordvestjysk Fjordkultur: Slår til lyd for oprettelse af en fælles aktivitetskalender for hele ”Vandet Rundt”. Det foreslås, at Limfjordsmuseet bliver kalenderens tovholder. NFK indbyder til Venø Rundt med start i Struer som i gamle dage.

Venøsund: Den gamle træfærge fungerer som nødfærge og har lige været på arbejde som sådan. Færgen bruges til kortere sejlture med passagerer i Limfjorden. Der er planer om en sommertur Venø Havn - Oddesund Nord - Jegindø Havn med frokost ombord. Frokosten vil bestå af feltrationer.

Lemvig: Lemvig Havn er ved at være færdigrenoveret. Kom og se, hvor fin den er blevet.

Ribe: Arbejder på at få gang i smakkesejladsen igen. Arbejder sammen med Fanø og Mandø. En engangsbåd er bygget sammen med Vidåfolkene.

:/gl

Ole Olsen modtager Struer Kommunes Kulturpris

29. januar 2020

Ved et fint arrangement i Struer Energipark modtog Ole Olsen Struer Kommunes Kulturpris ved Frivillighedsfesten.

Vores indstilling af Ole Olsen, Svanevej 6, Bremdal til Kulturprisen

Baggrund: Ole er uddannet bådebygger fra Willy Kielstrup Madsens bådebyggeri. Senere blev Ole Olsen ansat på Struer Skibsværft, og her var han blandt andet med til at restaurere skonnerten Marilyn Anne. Derudover har Ole arbejdet med unge mennesker på Amtsungdomscentret i Holstebro. Han har også været ansat på Struer Museum som ansvarlig for diverse udstillinger. Ole var medstifter af Nordvestjysk Fjordkultur i 1998, foreningen tæller i dag 148 medlemmer.

Begrundelse: Ole Olsen har gennem over 40 år leveret en stor indsats for formidlingen af den maritime kulturarv i Struer Kommune.

Siden starten for 21 år siden har han i Nordvestjysk Fjordkultur været med til at opbygge en af landets største samlinger af erhvervs- og lystfartøjer, der stadig er i brugbar stand. Dette er en samling, der går ry om i hele landet, og den er dermed også med til at sætte Struer på landkortet. Fjordkulturens både pryder Træskibshavnen hele sommeren.

Om vinteren er Ole en vidende og dygtig vejleder og rådgiver i restaureringen og nybygningen af den stadigt voksende flåde af både i Nordvestjysk Fjordkultur. Som han selv siger: ”Jeg har nok landets største samling af voksenlærlinge”. Med sin daglige gang i Fjordkulturen er han et skattet bindeled mellem det faglige arbejde og den maritime kulturformidling.

Derfor indstiller vi Ole Olsen til Kulturprisen.

:/ab