Limfjorden Rundt 2020, blev en meget anderledes tur på grund af Corona pandemien.

I marts måned var udsigterne til at Limfjorden Rundt ville blive til noget meget små. Kapsejladserne for de smukke gamle skuder, blev aflyst på stribe landet over. Mange skippere pressede på overfor løbsledelsen: ”Vi vil sejle Limfjorden Rundt” i år. Niels Sohn fik aftalt arrangementet med Politiet, så Limfjorden Rundt kunne gennemføres ud fra en plan B. Der måtte ikke være åbent skib i havnene, der måtte ikke holdes store fester for besætningerne i land, mm..

I Struer besluttede Kommunen, at der ikke måtte være nogen form for aktiviteter på havnen med boder, musik, øltelte, osv..

Selv om der ikke blev reklameret for Limfjorden Rundt sejladsen, kom der alligevel rigtig mange mennesker på havnen, da feltet ud på eftermiddagen kom til Struer onsdag d. 9. september. Der var en masser for publikum at se på, blandt andet var der nogle fantastiske ungdomsskolemusikere med på Alvilde fra Frederikshavn, som underholdt publikum fra båden.

Nu kunne man jo så tro, at der ikke var noget at forberede for Marilyn Annes Venner og Nordvestjysk Fjordkultur. Men det blev til meget mere planlægning end sædvanlig, da jeg / vi måtte påtage os alt forud for at skibene kom i havn. Der skulle være toiletter til alle, strøm og vand til skibene, etape præmier, årskrus til hvert skib, renovation, og meget andet.

Som sædvanlig skulle besætningerne bespises med biksemad. Da vi ikke måtte holde en stor fest, blev det aftalt med Struer Smørrebrød, at hvert skib skulle have biksemaden serveret portions-anrettet, som take away. Der skal herfra lyde en kæmpe stor tak til Struer Smørrebrød for deres store forarbejde. Vi kunne nu servere biksemad, rødbeder og rugbrød til hvert skib, så det passede med antal personer ombord. Det hele gik over al forventning.

Torsdag morgen havde Super Brugsen Struer sponsoreret 700 rundstykker, så der var et rundstykke til alle besætningsmedlemmerne.

Skippermødet blev holdt i Nordvestjysk Fjords lokaler, hvor etapepræmierne også blev uddelt, da al officiel festivitas på havnen dagen før var aflyst.

Arrangementet bliver hvert år afviklet i et samarbejde imellem Marilyn Annes Venner og Nordvestjysk Fjordkultur og Struer Kommune. Tak for et godt samarbejde.

Anders Røjbæk

Tovholder

Foråret er her og søsætningen er overstået.

Men på grund af corona-epidemien var vi nød til at gå lidt andreledes til værks i år end vi plejer.

Vi havde booket havnekranen til søsætningen af bådene til torsdag den 7. maj kl. 8:00 - 12:00.

Bestyrelsen pointerede, at det var frivilligt, om de enkelte besætninger ville søsætte deres både denne dag. Sikkerhedsmæssig skulle det være muligt at overholde reglerne vedrørende corona ved selve søsætningen.

Rent logistisk startede processen med søsætningen allerede torsdag den 30. april med at køre bådene ud af bådehallen. De blev flot stillet op i rad og række omme på Havnevej ned langs vores bygning. Forholdsreglerne ved denne lejlighed var sådan, at der højst måtte være 3 - 4 personer til at køre båden ud ved hjælp af traktoren, sådan at vi kunne overholde sikkerhedsafstanden på 2 meter.

I den følgende uge, kunne vi få riggen gjort klar til at sætte på bådene i forbindelse med søsætningen.

På en dejlig men kold morgen kunne vi endelig komme i gang med selve søsætningen. Der måtte dog kun være 2 - 3 mand pr. båd og Kristian ovre ved selve kranen. Besætningerne gjorde derfor bådene klar ovre hos os selv, inden de blev trukket over til kranen med vores flotte ny istandsatte traktor. Efter søsætningen blev bådene trukket frem, så masterne kunne sættes på henne ved mastekranen.

Det hele gled stille og roligt, så vi var færdige allerede kl. 11:00.

Men de gule ærter, som vi skulle have nydt i fællesskab måtte vi desværre aflyse. I stedet blev pakkerne med de frosne ærter udloddet til interesserede medlemmer.

Nu venter kun en forhåbentlig god sommer med masser af gode sejlture.

God vind!

:/ab

Struer Bibliotek og NFK arrangerede en aften med Benny Boysen. Arrangementet var åbent for alle interesserede, Rasmus Thøgersen og Asger Brodersen kunne byde velkommen til lidt under hundrede tilhørere. Man kan roligt sige, at aftenens foredragsholder kom til at tale for fulde huse!

Benny Boysen tog udgangspunkt i sin nyudgivelse ”Struer Søfartsbog”. Bogens forside viser i 4 billeder søfartens udvikling fra everter over skonnerter og dampskibe til JD-Contractors M/S Assister af Struer. Struers periode som søfartsby er nu ren historie, men paradoksalt nok har der rent tonnagemæssigt aldrig været større hjemmeflåde i havnens historie, end der er i dag.  Rederiet Hernings tankskibe og JD-Contractors flåde på 12 skibe er alle hjemskrevet i Struer. ”Det var så det foredrag”, bemærkede Benny Boysen med glimt i øjet! Han fortsatte dog med at brede Struers søfartshistorie ud til en meget spændende beretning, som afslørede foredragsholderens kolossale viden på området.

Benny havde, da han i 1976 fik ansættelse på Struer Museum, gennem mange år interesseret sig for søfartshistorie. Struer havn var dengang stadig fuldt intakt, men dog i forandring. Tilskyndet af sin søfartsinteresse så Benny det som en væsentlig opgave at dokumentere, hvad der var tilbage af maritime aktiviteter, inden de forsvandt. Det viste sig hurtigt, at der ikke var skrevet ret meget sammenhængende om emnet. Historien måtte stykkes sammen ud fra bl.a. lodsprotokoller og interviews med søfolk, fiskere, mæglere og andre med tilknytning til søfarten.

Alle disse oplysninger har Benny gennem årene samlet til læseværdige fortællinger i sine mange udgivelser.

Benny fortalte i aftenens foredrag om betingelserne for at anlægge en havn netop i Struer og fortsatte med at give tilhørerne et levende indblik i udviklingen af skibstrafikken på Limfjorden, skipperfamiliernes historie, lokalt skibsbyggeri og motorkonstruktion. Ind imellem krydret med små anekdoter.

Benny Boysen rundede sit meget spændende foredrag af med at citere lederen af Marstal Søfartsmuseum, Erik B. Kromann. Kromann opererer med begrebet ”maritim analfabetisme” og udtrykker befolkningens behov for maritim opdatering således:

”For at bevare den danske søkulturarv er det såre vigtigt at formidle den maritime historie. Denne formidling er især vigtig fordi, adgang til havne- og søliv mange steder er gået fløjten. Havnene er blevet tømt for maritime funktioner. Disse er blevet erstattet af nye, der intet har med søens verden at gøre. Samtidig er de resterende rigtige havne mestendels blevet afspærret med terrorhegn. Alt dette er med til at fjerne den maritime berøring og dermed den blå bevidsthed.”

Benny Bøjsen tilføjede, at Struer købstad på det seneste desværre har fjernet det anker, man i 1920 med stolthed placerede i sit dengang nye byvåben.

Tilhørerne kunne efter den meget spændende aften gå hjem i bevidstheden om, at historisk viden og indsigt er et vigtigt redskab til at forstå nutiden og også til at undgå at gentage fortidens fejltagelser.

:/gl

Vi skriver første februar - dagen før kyndelmisse, midvinter. Men hvor bliver vinteren af? Indtil nu har det mest af alt mindet om efterår. Regn og rusk, hverken frost eller sne, og solen har vi kun set meget lidt til. Men lige i dag viser solen sig glimtvis mellem de jagende skyer, det er lige til at blive i godt humør af! Idet jeg står ud af bilen fanger øret nogle regelmæssige dunk. Undervejs gennem bådehallen forstærkes lyden, og der uden for porten står vores encylindrede Skagen motor og sender hyggelige røgringe ovenud. Sikke en velkomst!

Der er over en halv time til mødets begyndelse, men vore gæster er så småt ved at indfinde sig. På den gode stemning fornemmer man, at det er gamle venner, der mødes.

Efterhånden samles vi om bordene i frokoststuen, og klokken 10:00 slår Asger på klokken og byder velkommen. Den hyggelige snak fortsætter over kaffen, rundstykkerne og en lille skarp.

Første programpunkt er foredrag/oplæg om bevarelsen af den maritime kulturarv ved Anders Bloksgaard fra Limfjordsmuseet.

Anders gør rede for sine synspunkter ud fra nogle overskrifter:

• Bevaring, men også sejlads og sømandskab.
• Sejlende fællesskaber med kulturarven som fundament.
• Maritime Stævner, hvor man mødes på vandet og sejler kapsejlads ”til døden”.
• Maritime Bevaringsfællesskaber - store steder med mange mindre ”øer” imellem.
• Immateriel kulturarv - alt det der er i hovederne på håndværkerne, kunnen og viden.

Der er opnået stærke resultater i bevarelsen af den maritime kulturarv. Men fremtiden byder på udfordringer, siger Anders med et blik ud over forsamlingens grånende hoveder.

Anders fortsætter sit indlæg med eksempler på maritime miljøer. Det drejer sig bl.a. om havneanlæg, pakhuse, små ophalerspil, færgelejer, færgekroer, beddinger, redskabsskure og offentlige administrations-bygninger. Mange er forsvundet, andre er truede, men en del er det lykkedes at bevare. Ofte med et nyt indhold. Og her pointerer Anders at ”Det er vigtigt at anerkende, at behov og formål ændrer sig med tiden”.

Anders nævner en del eksempler på bevaring med ændret anvendelse. Lodshuset i Løgstør rummer i dag havnefogedkontor og lokale for redningsvæsnet. Et træhus, som tidligere var fiskehandel, huser nu et galleri og i Æ Fywerhus på Jegindø er indrettet maritimt museum. Lykkes det ikke at bevare, er det vigtigt i tide at dokumentere det, som forsvinder.

Man vil ofte opleve, at der både kan være kommunal- og privatøkonomiske interesser at kæmpe imod i bevaringssager. Her pointerer Anders, at kontor- og boligbyggeri på havnene er den rene ”miljøgift”.

I bevaringssager er det vigtigt at alliere sig med andre, som kan have interesse i, at en bygning ikke forsvinder eller at et havneareal ikke inddrages til et formål, som er fremmed for det maritime miljø.

Under overskriften ”Samarbejdspartnere - hvem kan hjælpe med at bevare” opstillede Anders en liste i prioriteret rækkefølge:

• Embedsmænd
• Politikere
• Museer
• Andre Organisationer
• Folkeligt engagement.

Man skal slå på fakta og dokumentation - ikke ”kun” på følelser. Man skal respektere myndighedernes kommandoveje.

Man skal tænke i funktioner:

1. Bevare funktioner
2. Lignende funktioner
3. Andre funktioner.

Og så skal man være klar over, at Ting Tager Tid.

Asger takker Anders for et sagligt og kompetent foredrag, og forsamlingen kvitterer med applaus.

Ole Olsen fortæller Løgstørfolkene, at han har noget, han gerne vil give dem. Ole forsvinder ud bagved og vender tilbage med en gammel bådshage, som han overrækker Jacob fra Løgstør. Jacob står i spidsen for restaureringen af penalhuset Nora. ”Værsgo Jacob, her har du Noras originale bådshage.”

Herefter trækker vi ud i bådehallen for at strække ben, kigge og snakke - og naturligvis startes Skagen motoren op igen efter at glødehovedet er varmet godt og grundigt. Motorens taktfaste dunken kan så akkompagnere min undren over, at så mange kilo motor kun yder 8 hestekræfter. Men de er til gengæld hjemme alle sammen og virkeligt seje!

Snart kalder en forjættende klokkeringning os ind til Pigernes (Struer Smørrebrød) velsmagende og nærende gule ærter med medister, kogt flæsk, rugbrød og rødbeder. Lækkert!

Efter middagen træder Kim Schmidt fra Undervandsgruppen sammen med sønnen Anders frem på scenen.

Kim leverer et interessant og muntert foredrag om nogle af de talrige vragfund han har været med til i de danske farvande. Kim fortæller levende om de mange vragfund og krydrer beretningerne med billeder og små videosekvenser. Vi hører om 1. linjeskibene Defence og St. George. 2. om den tyske ubåd U20, der med sin sænkning af passagerskibet Lusitania drog USA ind i første verdenskrig og 3. om eftersøgningen af Chr. IV’s krigskasse fra svenskekrigene, som siges at ligge på bunden af Stilling Sø.

Blandt de mere kuriøse vrag hører vi om ”Dukkeskibet” ud for høfde Q på den jyske vestkyst. Skibet indeholdt en stor mængde porcelænsdukkehoveder, en større mængde blybarer og 4 millioner skrivegrifler! Blybarerne sælges for 3,50 kr. pr. kilo og dukkehovederne køber Lego for 40.000 kr. Skrivegriflerne kunne have været solgt for 10 kr. pr. styk, men de blev ikke bjærget. Skibet brasede sammen efter, at blyet var hentet op!

Kim fortæller humoristisk om Gert Normanns første dykkerskib - Lodsen, hvis eneste bekvemmelighed var den dejlige varme motoren gav i maskinrummet. Man var for øvrigt nær forlist med Lodsen - Gert lod ikke andre betjene motoren! En dag, hvor Gert selv dykkede fra skibet og således ikke var der til at starte motoren, sprang ankertrossen. Lodsen drev ind mod høfde 42. Redningsbåden i Thyborøn blev kaldt til assistance. Men heldigvis lykkedes det besætningen at få startet motoren i allersidste øjeblik, og skibet blev reddet. Lodsen blev senere overdraget NFK mod betaling af 1 krone!

Som rosinen i pølseenden beretter Kim levende om fundet af vraget af det danske orlogsskib Printz Friderich. Skibet strandede på Kobbergrunden sydøst for Læsø i september 1780. Printz Friderich var et meget smukt skib udsmykket med fantastiske billedskærerarbejder. Det var bestykket med 72 kanoner og blev ført af en 667 mand stor besætning. Mellem 8 og 10 af besætningen mistede livet ved forliset.

Under eftersøgningen undersøgte man over 200 såkaldte anormaliteter uden, at man fandt spor af det forliste skib. Men så i august 2018 gav vedholdenheden endelig resultat. Efter 10 års søgen blev vraget af Printz Friderich fundet og skibets identitet fastslået ud fra nogle genstande, som man bjærgede.

Nyheden om Printz Friderich gik verdenspressen rundt, og Kim Schmidt regner fundet som sit hidtil største resultat i sin 40-årige dykkertid.

Efter Kims spændende foredrag er tiden så fremskreden, at man vælger at korte punktet ”Vandet Rundt” ned til en hurtig runde.

Træskibssammenslutningen: Efter flere års arbejde er en fællesnordisk ansøgning sendt til UNESCO. Der ansøges om at få den nordiske klinkbygningstradition sat på UNESCOS verdensarvsliste. Ansøgningen gælder både det materielle og det immaterielle i klinkbygningen. Pinsestævnet 2020 er i Aalborg. Man opfordres til at komme med sine smukke joller. På nettet og i TS-bladet bringes en aktivitetskalender. Man opfordres til at indmelde sine aktiviteter til kalenderen. Man vil også gerne have gode historier til bladet.

Hanherred Havbåde: Er langt med bygningen af en kystfiskekutter til fiskeri fra stranden. Men salgsbetingelserne er mindre gode pga. nedgang i fiskeriet.

Løgstør: Penalhuset Nora, oprindelig fra Venø, er under restaurering. Motoren er færdig, og nu er man i gang med træværket. Under restaurering er også Aalborgjollen Gråbjørn og Sjægten Aase. Man arbejder på at få et frivillighedsmiljø omkring smakker og sjægte op at stå. Man vil forsøge at genoplive traditionen med smakkestævnerne.

Nykøbing: Et bådelaug er under opstart.

Hjarbæk: Man arbejder på en kampagne for at få skaffet besætninger til ledige sjægte. Det 44. VM finder sted i weekenden 14.-15. august. Sommerturen sammen med Ringkøbing Smakkelaug i uge 28. går til Genner Bugt. Turen er åben for tilmelding. Lørdag efter VM er der smakkestævne i Norge.

Fur: Havbåden Frigg har gennemgået en komplet restaurering. Noatun af Thisted har de sidste 4 år gennemgået en gennemgribende restaurering. Fur har fået sejlmagerværksted - Maria fra Sejlloftet i Struer. Niels Harborg får nu tid til tiltrængte reparationer af sin egen båd, Lappedykkeren.

Oddesund Nord: Har modtaget 1,2 millioner fra Realdania til restaurering af Kørestalden/Tjærestedet.

Nordvestjysk Fjordkultur: Slår til lyd for oprettelse af en fælles aktivitetskalender for hele ”Vandet Rundt”. Det foreslås, at Limfjordsmuseet bliver kalenderens tovholder. NFK indbyder til Venø Rundt med start i Struer som i gamle dage.

Venøsund: Den gamle træfærge fungerer som nødfærge og har lige været på arbejde som sådan. Færgen bruges til kortere sejlture med passagerer i Limfjorden. Der er planer om en sommertur Venø Havn - Oddesund Nord - Jegindø Havn med frokost ombord. Frokosten vil bestå af feltrationer.

Lemvig: Lemvig Havn er ved at være færdigrenoveret. Kom og se, hvor fin den er blevet.

Ribe: Arbejder på at få gang i smakkesejladsen igen. Arbejder sammen med Fanø og Mandø. En engangsbåd er bygget sammen med Vidåfolkene.

:/gl