Underafsnit Arrangementer 2022

Tilbage til Kalender

Søsætning af NFKs både

27. april 2022

På grund af renovering af østhavnen skete søsætningen ad flere omgange i år, første søsætningen var 27. april hvor 11 af klubbens både blev søsat.

Efter travlhed med at få bådene gjort klar i bådehallen, kom bådene i vandet i fantastisk flot solskinsvejr og vindstille vejr ikke en krusning på vandet.

Søsætningen var rigtig godt planlagt af Eric Mouritzen og alt "klappede til punkt og prikke", pumper og strømkabler stod klar hvis der skulle opstå behov herfor, heldigvis tog bådene ikke meget vand ind så utætheder kunne klares med lidt savsmuld.

Bådene kunne nu sejles over til de respektive pladser i træskibshavnen og der blev opsat fortøjninger.

Efter en vellykket søsætning afsluttede vi med guleærter og tilbehør i klublokalet, her takkede havnefoged Torben Lindberg Strømgaard for vores indsats og alt var forløbet så godt. Nu er bådene klar til en forhåbentlig rigtig god sejlersæson.

Resterende både fulgte herefter løbene, normal ville søsætningen være 5. maj.

Foredrag om kanalsejlads gennem de europæiske floder

v/ Ronni Skram Jensen

8. marts 2022

Ronni Skram Jensen fortalte om sin tur ned gennem Europas kanaler til Middelhavet i sin egen båd. 

Det blev til en rigtig fin aften, hvor Ronni på sin stile og rolige facon berettede om sin tur. Beretningen fulgte han op med en god og illustrativ fotoserie.

 

Uddybende beskrivelse følger snarest.....

 

Fjordens Dag

5. februar 2022

Klokken er blevet kvart over 10, der har været gang i kaffen, rundstykkerne og snakken et stykke tid. NFKs formand, Asger Brodersen, byder velkommen til de 80 mennesker repræsenterende bl.a. 13 bådelaug, som har trodset regn og blæst for at deltage i Fjordens Dag her lørdag den 5. februar. Vi er glade for, at coronarestriktionerne endelig er ophævet, så vi kan samles så mange. Vi sidder tæt, og afstår derfor fra den traditionelle morgensang, men i bådehallen er vore gæster blevet budt velkommen af Finns harmonikamusik. Efter velkomsten giver Asger ordet til Anders Bloksgaard fra Limfjordsmuseet i Løgstør. Anders introducerer den medbragte Løgstør Kryddersnaps og lader krukkerne med snaps gå rundt. Det bliver snakken ikke mindre af.

Herefter går vi over til første punkt på dagens egentlige agenda:

Oplæg om UNESCOs anerkendelse af klinkbådstraditionen som immateriel kulturarv ved formand for Han Herred Havbåde Kirsten Monrad Hansen (Pipsen) og formanden for den danske UNESCO Nationalkomite Elsebeth Gerner Nielsen.

De to foredragsholdere er blevet bedt om at besvare:

  • Hvordan er arbejdet med at blive optaget på UNESCOs liste forløbet?
  • Hvad er den immaterielle kulturarv for en størrelse?
  • Hvad er konsekvenserne af at blive optaget på kulturarvslisten?
  • Må man bruge UNESCO-logoet i forbindelse med skiltning?

Hvordan er arbejdet med at blive optaget på UNESCOs liste forløbet?

Kirsten Monrad Hansen (Pipsen) lægger ud med at beskrive det kæmpearbejde, der i januar 2022 fører til, at den nordiske klinkbådstradition bliver optaget på UNESCOs liste over umistelig immateriel verdensarv.

Tankerne blev igangsat i det norske forbund Kysten i 2008. I 2010 tilslutter Danmark sig, og i 2014 tager forbundet Kysten initiativ til i fællesnordisk regi at udarbejde en ansøgning om optagelse på UNESCOs liste.

Optagelse på listen er ikke noget, der sker over natten. Det bliver en meget langvarig proces. Her i Danmark er det sekretariatsleder i TS, Merete Ettrup, Søren Nielsen fra Vikingeskibsmuseet og Kirsten Monrad Hansen fra Han Herred Havbåde, der kommer til at stå for den danske del af ansøgningen.

Den første store indsats er at få klinkbådstraditionen beskrevet og at få indhentet støtteerklæringer fra rigtig mange miljøer i Danmark. Det vil sige fra frivillige, museer, bådebyggere, foreninger mv. Derefter skal traditionen på den nationale fortegnelse over immateriel kulturarv under Dansk Folkemindesamling. Men en sådan fortegnelse eksisterer ikke, og først efter meget pres, også fra norsk side, åbner Folkemindesamlingen for indsendelse af forslag.

Desværre er Danmark ikke et af de lande, der har sat særlig mange ressourcer af til arbejdet med levende kultur, så det er ret sejt. Men heldigvis får man tiltusket sig noget hjælp fra Folkemindesamlingen.

Endelig i 2017 kommer klinkbådstraditionen på den nationale fortegnelse og kan ses på -levendekultur.kb.dk

Sideløbende hermed arbejdes der med den fællesnordiske ansøgning. Ingen har på forhånd forestillet sig, hvor lang tid det vil tage at nå frem til en færdig ansøgning. Det norske forbund Kysten kaster mange ressourcer ind i arbejdet med Tore Friis-Olesen i spidsen, og uden Kystens store indsats har det slet ikke kunnet lade sig gøre.

I marts 2020 er ansøgningen til UNESCO underskrevet af alle de nordiske landes kulturministre og endelig klar til indsendelse.

Efter denne redegørelse tager Elsebeth Gerner Nielsen over.

Elsebeth indleder med at ønske stort til lykke med optagelsen af klinkbådstraditionen på listen over immateriel kulturarv. I øvrigt den første immaterielle kulturarv med klare danske rødder.

Men hvad er nu den immaterielle kulturarv for en størrelse?

Hvad angår klinkbådstraditionen er det ikke en bestemt båd, der er blevet til verdensarv. Kulturarv er mere end blot monumenter og museumssamlinger. Den immaterielle kulturarv er den kultur, vi ikke fysisk kan gribe fat i, men som vi genkender og udlever. Traditioner, kundskaber og måder at være sammen på. Det, som anerkendes af UNESCO som umistelig kulturarv i forhold til klinkbådstraditionen, er de håndværksmæssige færdigheder, der er nødvendige for at kunne bygge bådene og fremstille de ting, som er nødvendige for at bruge dem. Det er brugen af bådene og livet med de klinkbyggede både, som anerkendes.

UNESCOs 2003-konvention skal sikre den immaterielle kulturarv, eller levende kulturarv, som den også kaldes. Den er vigtig og skal værnes og beskyttes. Den er en del af det, der former os som mennesker og binder os sammen i fællesskaber. Man kan ikke bevare levende kultur på samme måde, som man kan bevare en gammel kirke eller et landskab. Levende kulturarv eksisterer kun, hvis mennesker udøver den.

Som eksempel på noget af det, som brugere af klinkbyggede både er fælles om, nævner Elsebeth Gerner Nielsen den karakteristiske klukkende lyd, som vandet frembringer i en klinkbygget båd. Den kender alle, der har sejlet i, og måske sovet i, en sådan båd. Og man glemmer den aldrig. Den er en slags urlyd, som skabes mellem naturen – vandet – og kulturen – båden med de overlappende planker. Alle, der sejler i klinkbyggede både, har denne særlige kluklyd til fælles. Vi har den fælles med millioner af mennesker før os, og med anerkendelsen har vi en forpligtelse til, at millioner af mennesker efter os også får muligheden for at opleve den. Tænk at have en særlig lyd til fælles med så mange før os og så mange efter os! Det er noget af det, der gør livet meningsfuldt!

Netop her i Struer – Lydens By – kan vi måske føje lyden af den klinkbyggede båd til det lydunivers, som B&O og Struer Museum skaber rammerne for!

Hvad er konsekvenserne af at blive optaget på kulturarvslisten?

UNESCO er en organisation under FN og bidrager til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejdet mellem nationer inden for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. Kendskab til hinanden og hinandens kultur modvirker fjendskab. Derfor arbejder UNESCO for at beskytte verdens kulturarv og udbrede kendskabet til den blandt folkeslagene.

Danmark skal løbende afrapportere på 2003-konventionen. Man skal redegøre for, hvad man i Danmark gør for at bevare og udvikle den beskyttede immaterielle kulturarv. Her vil man pege på Vikingeskibsmuseet, som gennem museumsloven er med til at beskytte og udvikle klinkbådstraditionen gennem bevarelse af unikke vikingeskibe og ved at bygge nye både til sejlads. Man vil også pege på det arbejde, der foregår i foreninger som f.eks. Han Herred Havbåde, Nordvestjysk Fjordkultur i Struer og de mange andre steder i landet, ligesom man vil pege på Skibsbevaringsfonden, som understøtter arbejdet.

De mange forskellige foreninger og institutioner, der beskæftiger sig med klinkbådstraditionen, må kunne drage nytte af den bevågenhed, der naturligt følger med optagelsen på listen over umistelig kulturarv.

Hvis et land ikke passer på en kulturarv, som er på UNESCOs liste, risikerer man, at den slettes af listen eller, at landet kommer på listen over lande, som ikke gør det godt nok. Noget sådant er virkelig vanærende for det pågældende land.

Må man bruge UNESCO-logoet i forbindelse med skiltning?

På dette spørgsmål svarer Elsebeth Gerner Nielsen:

Man må opsætte et enkelt UNESCO-skilt f.eks. her i NFK, men man skal være opmærksom på, at der er mange, uklare regler for brugen af UNESCO-logoet.

Spørgsmål fra salen til de to foredragsholdere:

Visti Kruse, Ringkøbing: Hvem kan vi invitere for at få det afklaret?

Elsebeth Gerner Nielsen: Inviter kulturministeren i løbet af de næste par måneder, hvis noget skal på finansloven til efteråret.

Udvalg fra Undervisningsministeriet og Kulturministeriet tager i øvrigt til Paris for at blive klogere på, hvad det hele er for noget.

Turisterne må gerne opleve kluklyden og tage den med sig hjem.

Måske var det noget for Lydens By at få lavet en app med bl.a. kluklyden fra en klinkbygget båd?

Leif Tipsmark, Hjarbæk: Limfjordsmuseet burde tage initiativ til, at kulturudvalget kommer på rundtur til klinkbådslokaliteterne.

Anders Bloksgaard, Limfjordsmuseet: Det tager vi gerne initiativ til. Alle regeringer siger ja, hvad betyder dette ja?

Elsebeth Gerner Nielsen: Myndighederne gør allerede noget, men må gerne gøre mere. Støtte bør også komme fra kommunerne. Jeg har en drøm om et udvalg under undervisnings- eller kulturministeriet. Et sådant udvalg skal sidde i 3 år ad gangen og uddele midler til de bedste ansøgninger.

Asger Brodersen retter en stor tak til Kirsten Monrad Hansen og Elsebeth Gerner Nielsen for nogle gode og fyldestgørende indlæg.

Fjorden Rundt

Leif Tipsmark, Hjarbæk Sjægtelaug: Vi har 25-30 sjægte i havnen. Vi er som noget nyt blevet ejer af nogle både. Har overtaget en ålborgjolle fra Viborg Kommune. VM blev afviklet i 2021. Afvikles igen i august 2022.

Finn Jensen: I Hjarbæk kommer de unge mennesker af sig selv. Hver lørdag kommer 5-6 unge knægte sammen med et par voksne og makker i sjægte.

Kristian, Skive Bådelaug: Foreningen påbegyndte i 2010 bygning af en kopi af en krydstoldjagt. Har overtaget 8 sjægte/smakker. Vi er i gang med opbygning af en jolleafdeling. Forsøger at skaffe unge mennesker til at tage sig af jolleafdelingen. Den tidligere produktionsskole er solgt og rives ned, så man mangler husly fra juni 2022.

Kristian foreslår at man linker fra sin Facebookside til andre laugs sider.

Claus Toft, Hvide Sande Træskibslaug: Vi har 45 medlemmer. Vi har overtaget 200 kvm bygning i Tyskerhavnen, som vi er i gang med at restaurere. Vi har åbent onsdage 15-18 og lørdage 9-12.

Peer Yde, Oddesund Nord: Vi har den glæde, at vi ingen både har! Men vi reparerer Oddesund gamle havn til glæde for sjægte mv. Planlagt vanddybde 1,5-2 meter. Træbåde er velkomne. I Garnhuset, den gamle rejsestald fra færgeoverfartens tid, er der mulighed for overnatning på trægulv. Der er toiletter på havnen. Oddesund Nord har 80.000-100.000 besøgende hvert år. Hvordan ved man så det?  Besøgstal udregnes på baggrund af toiletbesøg i Tårnet. Toiletafløb opsamles i en 4000 liters tank. Man ved, hvor mange toiletudskyl, der går på en tankfuld. I første halvår 2021 blev der foretaget 36.000 toiletudtrækninger. Man regner med at ca. hver 2. eller 3. besøgende benytter toilettet. På den baggrund har man beregnet det årlige besøgstal!!!

Hvis nogen vil bygge en rofærge, vil vi tage imod med kyshånd. Vil gerne have en gammel træbåd til udstilling.

Henning Thøgersen, Lemvig Træskibslaug: Har ca. 10 træskibe tilknyttet. Krabbefestival sidste weekend i uge 36 – 10.-11. september, hvor vi alle er velkomne.

Ole Stephansen, Nibe Kaaglaug: Vi er 120 medlemmer. Nibe Kaaglaug har til formål at udbrede kendskabet til sildefiskeriet. Vi har en lille museumsafdeling med en kåg og en sjægt. Nibe er TS-havn, hvor træskibe kan ligge gratis. Prøver at hverve medlemmer ved at arrangere fisketure på fjorden.

Emma Elgaard, Marilyn Annes Venner: Formålet for os er at støtte skoleskibet Marilyn Anne. Medlemskab koster 150 kr. årligt. Ved generalforsamlingen kan man komme med ud at sejle med Marilyn Anne. Samarbejder med NFK om besøget af Limfjorden Rundt i Struer i september måned.

Benny Poulsen, Nessund Vikingeskibslaug: Vi har vikingeskibet Thor, som vi har fået lagt en 20 hestes Bukh i. Vi regner med at søsætte en nybygget sjægt i år. Endvidere er vi ved at bygge en pram. Vi er blevet lovet en nybygget hal, som også skal huse naturvejledning. A.P. Møller Fonden har bevilget penge hertil. Vi er ca. 31 medlemmer. Medlemskab hos os koster 350 kr. årligt.

Niels Harborg, Fur Skibs- og Bådebyggerværft har lige solgt værftet til overtagelse 1. september. Værftet fortsætter som hidtil som lille træskibsværft. Denne sidste oplysning udløste salens bifald!

Anders Bloksgaard, Limfjordsmuseet: Kirstine blev færdig til Limfjorden Rundt i 2021. Limfjordsmuseet søger en person, som kan sejle skibet, kan udføre træhåndværk og er god til at formidle.

Frederik 7.s Kanal er fredet fortidsminde og Natur 2000. Denne dobbeltstatus kan volde problemer med hensyn til bevaring og drift, da de to formål kan være i modstrid.

Pennalhuset Nora af Venø er forhåbentlig færdig om et par år.

UNESCO-anerkendelsen er vi alle glade for. Livet omkring de klinkbyggede både kan der måske falde midler af til, hvis vi står sammen. Vi er ved at lave en ny hjemmeside, som bl.a. skal gøre opmærksom på, hvor der er gang i klinkbådslivet. Vil arbejde på at starte op på tursejlads for at hverve nye især unge medlemmer.

Bjarne Tingkær, Venøsund Færgelaug: Vi driver den gamle træfærge Venøsund. Vi arrangerer ture. Sidste år indsejlede vi 69.000 kr.

Jørn Jensen, Ringkøbing Smakkelaug: Vi er 39 medlemmer. Vi har sejlads hver torsdag aften i sæsonen. Vi har 7 joller og en kopi af en åledrivkvase fra 1925, som er blevet færdigbygget på Hvide Sande Skibsværft. Kvasen sejles af besætningsmedlemmer fra hele landet. Her er man velkommen som medlem. Også i Ringkøbing kender vi problematikken med muligt (læs umuligt) boligbyggeri på havneområdet.

Asger Brodersen, Nordvestjysk Fjordkultur: Vi skal simpelthen som foreninger og bådelaug gøre mere opmærksom på os selv, så det ikke kun bliver institutionerne som f.eks. Vingeskibsmuseet, der får politikernes bevågenhed. Det må vi stå sammen om. Asger aftaler med Anders Bloksgaard, at de stikker hovederne sammen for at lægge en slagplan.

I NFK mødes vi hver tirsdag aften og torsdag formiddag til officielle klubdage. Men der er folk på stedet stort set hver dag. Vi skal sørge for, at vore både er præsentable, når de ligger i Træskibshavnen. De er vores visitkort over for publikum. Lodsens dårlige tilstand er vores smertensbarn med en hyle dyr restaurering. Vi vil ”ansætte” en fondssøger, hvis løn skal være glæden ved, at tingene lykkes.

Klokken er nu halv tre, så vi har overholdt tiden uden at skulle jappe Vandet Rundt igennem.

Asger Brodersen udtrykker, at det har været en rigtig god og udbytterig dag og takker for det store fremmøde og ønsker alle god hjemfart og held og lykke med de mange opgaver.

:/gl

Foto på vej herunder.....